Vil du være med til at fremstille avanceret måleudstyr, der anvendes til måling af vakuumtryk i højteknologiske produktionsprocesser?
Vi søger en engageret og detaljeorienteret produktionsmedarbejder med erfaring inden for elektronikmontage, og som trives i et mindre team, hvor kvalitet og samarbejde er i fokus.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Montage af elektroniske og mekaniske komponenter
- Loddearbejde (både SMT og through-hole)
- Test og kalibrering af transducere
- Kvalitetskontrol og dokumentation
- Samarbejde med udviklingsafdelingen om forbedringer og nye produkter
Hos Sens4 bliver du en del af et mindre team, der samler, tester og konfigurerer tryk- og vakuumtransducere. Derudover vil du også indgå i opgaver omkring kvalitetskontrol ved varemodtagelse.
Vi forventer, at du:
- Har erfaring med elektronikproduktion eller lignende teknisk arbejde
- Er god til præcisionsarbejde og har et skarpt øje for detaljer
- Har erfaring med lodning og arbejde med små komponenter
- Arbejder struktureret og tager ansvar for kvaliteten af dit arbejde
- Er en teamplayer, der trives i en mindre virksomhed med stor fleksibilitet
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra elektronikproduktion, men det er ikke et krav. Har du ikke tidligere erfaring, men er motiveret og har hænderne skruet rigtigt på, tilbyder vi grundig oplæring – især hvis du er komfortabel med at arbejde med små komponenter.
Sens4 A/S
Nordre Strandvej 119 G
3150 Hellebæk
Annonceret
1. juli 2026
Ansøgningsfrist
31. juli 2026
Vi tilbyder:
- En alsidig hverdag med varierende opgaver, hvor vi hjælper hinanden
- Et godt og uformelt arbejdsmiljø med en flad struktur og korte beslutningsveje
- Mulighed for faglig udvikling og indflydelse på dine opgaver
- Fleksible arbejdstider og god balance mellem arbejde og fritid
Stillingen er som udgangspunkt fuldtid (37 timer/uge), men kan også tilpasses som deltidsstilling afhængig af din situation.
Tiltrædelse er hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.
Vi evaluerer ansøgninger og afholder samtaler løbende. Stillingen lukkes, når vi har fundet den rette kandidat, og kan derfor blive besat inden ansøgningsfristen.